For 25 år satte man vilde bævere ud i Klosterheden. I dag har dyrene bredt sig i Jylland, og flere og flere danskere stifter bekendtskab med den store gnaver.

Hvorfor blev bæveren bragt tilbage til dansk natur? Hvordan er det gået de første 25 år?

Baggrund og analyse af journalist Kamilla Husted Bendtsen og fotograf Mikkel Jézéquel, der er aktuelle med fagbogen "Bæveren i Danmark".

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

I 1999 skete der noget vildt i dansk natur, og det skete lige her i Vestjylland.

Måske har de mange år, der er gået siden da - 25 år trods alt - fået det til at glide lidt i baggrunden, hvor vildt det egentlig var?

I dag fylder de nye naturnationalparker i debatten. Naturen mangler nøglearter: de dyr, der skaber forudsætningerne for naturens naturlige processer og for andre dyr og planter. De skal sættes ud i parkerne. Bag hegn.

For 25 år siden satte man de første bævere ud i dansk natur i 2000 år. En nøgleart blev dermed reintroduceret. Uden parker og uden hegn. Derved blev det første og hidtil største rewildingprojekt skudt i gang, inden man overhovedet begyndte at bruge termen rewilding.

I de oprindelige planer skulle bæverne sættes ud fire steder i Danmark: Arresø i Nordsjælland, Søhøjlandet ved Silkeborg, Omme Å ved Borris og Flynder Å i Klosterheden. Protester mod planerne fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der frygtede, at bæverens dæmninger ville blive et problem for laks og ørreds vandring gennem vandløbene, fik stoppet planerne for Omme Å og Søhøjlandet. I elvte time forsvandt det ellers sikre flertal i Frederiksborg Amt i Nordsjælland. Man ville alligevel ikke have bæveren.

Det ville man til gengæld meget gerne i Vestjylland. Ringkøbing Amt skubbede på, og stemningen lokalt var god.

Dagbladet Politiken skrev dengang: "Vestjyder vil gerne have bævere i to store åløb, men borgerlige politikere i Nordsjælland siger nej til at udsætte dyret."

Efter to lokale borgermøder om bæverprojektet, et i Bækmarksbro og et i Tarm i 1999, skrev Berlingske: "To steder i Vestjylland blev planen om at udsætte bævere i denne uge mødt med stort bifald fra både politikere og borgere."

Som bekendt endte det med, at det blev Klosterheden, der blev hjemsted for de første bævere, der blev bragt tilbage til dansk natur. 18 bævere fra Tyskland blev sat ud her i oktober 1999 med håbet om, at de ville vise deres værd i den ellers kedelige produktionsplantage og stille brede sig til resten af Jylland.

Vestjylland blev dermed et foregangseksempel i denne storstilede naturindsats, hvis vildhed muligvis er gået lidt i glemmebogen i dag.

Det er årsagen til bævermissionen måske også? Hvorfor var det nu lige, vi satte bæverne ud her 2000 år efter, fortidens mennesker havde udryddet dyrene på dansk jord?

Dansk natur var under pres også dengang. De oprindelige danske naturtyper var forsvundet mange steder. Sumpskove, moser og vådområder var drænet til fordel for marker og produktionsskov. Mange danske arter af både dyr og planter var i tilbagegang, fordi levestederne forsvandt.

Slut 90'erne var de store naturprojekters tid: Genslyngningen af Skjern Å, genoprettelsen af moseområderne ved Lille Vildmose, Vest Stadil Fjords tilbagekomst. Bæveren var en del af "redningsaktionerne" for naturen. Den skulle hjælpe os med at genoprette naturen, så vi kunne få noget af det tabte tilbage. Og den kunne tilmed gøre det billigere, end når vi mennesker kørte ud med de tunge arbejdsmaskiner. (Hvilket måske også har været et tiltalende træk for den jyske logik?)

Godt nok er bæveren Europas største gnaver, men hvad er det egentlig, det forholdsvist lille dyr kan, som er så afgørende for naturen?

Bæveren er helt unik i forhold til sin adfærd. Ingen andre dyr har en adfærd som bæveren, og den kan dermed ikke erstattes. Kun af os mennesker med gravemaskiner og motorsave, men det giver sjældent de samme gode effekter, som når bæveren er på spil.

Udover elefanter (og mennesker) er bæveren det eneste dyr, der kan nedlægge store, velvoksne træer. Den er også det eneste dyr, der kan konstruere store, solide dæmningskonstruktioner, der stemmer vand op i søer.

Når bæveren kommer til et lille, lavvandet vandløb og bygger en dæmning, kommer der uvægerligt mere vand i landskabet. Og dette vand er en forudsætning for liv. Vandløbet får nu en "udposning", en lille sø - en bæverdam - hvor vandet er dybere og mere stillestående. Udenom kommer der et sumpet vådområde, og rundt omkring graver bæveren små lavvandede grøfter og kanaler. Variationen i landskabet skaber levesteder for en lang række dyr og planter. Vådområderne er helt essentielle for hele ferskvandssystemets sundhed. De renser vandet for blandt andet kvælstof.

Når bæveren fælder træer, kommer der en lysning. De arter, der er tilknyttet lysninger, har det svært i Danmark i vores tætte plantager og tilgroede naturområder. De får glæde af de nye, åbne pletter.  

Der kommer også til at ligge en masse dødt træ, som går i forrådnelse i landskabet, når bæveren har fældet træer. Dødt ved på fagsprog. Det døde ved er afgørende for livet i skoven. Her udklækkes insekterne, det vigtige fundament i en lang fødekæde.

Man siger, at bæveren er nøgleart, fordi den med sin adfærd skaber levesteder og levegrundlag for en mængde andre arter af dyr og planter.

Nyeste forskning fra udlandet peger derudover på, at bæverens tilstedeværelse er afgørende i forhold til at mildne effekterne af klimaskabte katastrofer. Bæverdæmninger i vandløb mindsker vandgennemstrømningen og mindsker derved voldsomheden i oversvømmelser i de tider med store mængder nedbør. Bæverens vådområder er tillige uhyre vigtige i forhold til at få naturbrande under kontrol.

Har du været i Klosterheden for nyligt? Måske kan du oven i købet huske, hvordan Klosterheden så ud før 1999? Lange, lige rækker af træer med en mørk og død skovbund under de lysslugende trækroner. Smeltevandsslugter med små vandløb i bunden, som ingen havde set skyggen af i mange år under den tætte bevoksning.

I dag kan man gå derude og opleve, hvordan bæverne har formet landskabet. Man kan nu se vandløbene - nogle er endda lagt i nye slyngninger af bæverens rumsteren. Her er kommet nye søer, nye vådområder, lysninger i skoven, dødt ved med svampe i alle afskygninger.

Det er tydeligt at se bæverens virke. Og naturen kvitterer. Syv nye flagermusearter er kommet til den gamle, vestjyske plantage de seneste 25 år. Padderne trives. Undersøgelser har vist, at de insektædende småfugle, der har det så svært i dag, findes i bæverens territorier. Isfuglen yngler nu i Klosterheden i stor stil. Den sås sjældent førhen. Der er blevet fundet markant flere arter af vand - og sumpplanter i bæverens søer sammenlignet med andre søer i Klosterheden.

Storken spankulerer ved Bækmarksbro under stor mediebevågenhed. Den elsker vådområder, og den elsker frøer. Bæveren leverer varen, der kommer den populære fuglegæst til gode.

Bæveren breder sig også. Den dukker op flere og flere steder i Jylland, og det er ikke et dyr, der putter med sin tilstedeværelse. Den omformer naturen, og det kan ses. Nogle gange giver bæverens megen aktivitet problemer for naboerne. De seneste 25 år har bæveren trukket overskrifter i medierne særligt i tre anledninger: I artikler der fortæller om bæverens virke i naturen og i nyheder, der beretter om, når dyrene dukker op nye steder i landet eller om, når bæverens dæmninger giver anledning til konflikter.

Landmænd og andre lodsejere med oversvømmelser og lystfiskere, der frygter for laksen, dukker af og til op i pressen. Naturstyrelsen rykker ud og fjerner dæmninger hos landmændene, og kommunerne fjerner eller reducerer dæmninger, de mener, kan være til gene for vandrende fisk. Det koster penge, og historierne om konflikter og dæmninger, der fjernes, følges ind imellem op med debat om prisen. Hvor nogen ser udgifterne til at fjerne dæmninger (som var omkring 780.000 kr. i Vestjylland sidste år) som en omkostning for samfundet, ser andre det som en forventelig pris for den store gavn, bæveren gør i naturen. Billig og effektiv naturgenopretning.

Bæverens genkomst har sat spotlight på et mere og mere presserende spørgsmål: Hvordan kan menneske og natur eksistere sammen i vores moderne verden?

Landskabet er hyper præget af menneskelig aktivitet i dag. Vi har planer med jorden nærmest over alt. Samtidig lider naturen. Naturtyper og levesteder forsvinder med lynets hast, og der tales om den sjette masseuddøen. Forskellige projekter forsøger at rette op på det, men støder mod den samme mur: Pladsen er allerede optaget af bebyggelse og landbrugsjord. Bæveren er et klasseeksempel på problemstillingen. Vi har sat den ud for at få effekterne af dens adfærd i naturen, men den vil uundgåeligt brede sig ind på steder, hvor vi havde andre planer med arealerne.

I udlandet arbejdes der intensivt med løsninger. Konstruktioner der kan sikre bæverens dæmning uden, at den skaber oversvømmelser de "forkerte" steder. Løsninger med hegn, der holder bæveren væk fra træer og vandløbsstræk, man ønsker at holde bæverfrie, løsninger med lokkemidler i form af plantning af bæverens yndlingsføde på steder, hvor man ønsker dens virkning. Byplanlæggere der tænker bæveren ind i byerne som effektive løsninger på de stigende problemer med overfladevand og mangel på grønne områder.

Bæverne vil fortsætte med at brede sig de næste 25 år. Det er op til alle bæverberigede lande at lære af hinandens erfaringer, så vi kan finde løsninger, der gør det muligt at leve sammen.

Derudover arbejder man i Danmark aktivt på at tage lavbundsjorde ud af drift. Den grønne trepart afsatte 40 milliarder kroner til at udtage blandt andet de lavtliggende sumpede arealer. Det vil være en hjælp i konflikter mellem bæver og landbrug. Bæveren huserer kun i tilknytning til vandløb, og dermed er det ofte netop lavbundsjorde, der rammes af oversvømmelser fra bæverdæmninger.

Idet en del af den jord, der kan komme under indflydelse af bævere tages ud af drift, vil problemerne mindskes.

Men hvad skete der egentlig ovre på Sjælland? Her hvor det egentlig var meningen, bæverne skulle sættes ud i første omgang?

Sjællænderne sakkede bagud, men i 2009 kom de med på vognen, da man efter jysk forbillede også satte bævere ved Arresø i Nordsjælland. Nu med politisk opbakning.

Europas største gnaver. Den kan bliver omkring 1 meter lang og dertil kommer halen. Vægt mellem 18 og 25 kg - også mere!

Lever udelukkende vegetarisk og spiser planter, græs, urter, blade, kviste og bark.

Danner par for livet og lever i små familiegrupper med de to voksne og unger i forskellig alder. Har et fast territorium, som de forsvarer mod andre bævere.

Får et kuld unger om året med 1 - 4 unger.

Ungerne bliver hos forældrene i cirka to år og hjælper med at passe næste kuld, inden de selv flytter ud og finder en mage.

Et særligt kendetegn ved bæveren er dens flade hale, som den blandt andet bruger som "ror", når den svømmer og til at lagre fedt som energireserve.

Bæveren har svømmehud mellem fødderne på bagbenene. Den svømmer helst, når den skal bevæge sig rundt, men den kan godt gå på land, hvor den dog er langsom og lidt klodset at se på.

Bæveren har en unik adfærd, idet den kan fælde træer og bygge dæmninger. Den fælder træer for at kunne spise bladene i trækronen om sommeren og barken om vinteren. Den bruger også træet til at bygge dæmninger med. Dæmningerne skal sikre, at der er dybt nok vand dér, hvor bæveren graver sig bo ind i brinken. Indgangen til bæverens bo skal være dækket af vand, så man skal dykke for at komme ind. Det beskytter den mod rovdyr.

Bæveren var så godt som uddød i Europa omkring år 1900. Man havde jaget bestanden til randen af udryddelse på grund af dyrets særligt tætte og tykke pels, som man lavede hatte af.

Bæverens adfærd er unik, og dens rolle i naturen er afgørende for økosystemerne. Man begyndte derfor at hjælpe bestanden af bævere tilbage igen som en hjælp til naturen.

I dag har 28 lande i Europa genudsat bævere i naturen, og den europæiske bæverbestanden tæller nu omkring 1,5 millioner bævere.

I 1999 blev 18 bævere sat ud i Klosterheden, og i dag regner man med, der er mellem 270 og 315 bævere i hele Jylland.

I årene 2009 - 2011 satte man i alt 23 bævere ud i Arresøområdet i Nordsjælland.

Bæveren er totalfredet i Europa og i Danmark. Man må ikke drive jagt på bæveren, skade eller forstyrre den. Man må heller ikke ødelægge dens bygningsværker: bo og dæmning, eller dens muligheder for at leve i et område.

Har du problemer med oversvømmelse grundet en bæverdæmning, skal du kontakte Naturstyrelsen, der kan vejlede dig om, hvad der kan gøres.

Den 21. september udkom journalist Kamilla Husted Bendtsen og fotograf Mikkel Jézéquel, Alopex Media med bogen Bæveren i Danmark.

I denne fagbog kan du lære bæveren bedre at kende. 

Hvad er det for et dyr? Hvordan lever den? Og hvordan påvirker den naturen?

Bogen fortæller samtidig historien om, hvorfor og hvordan bæveren i 1999 blev genudsat i dansk natur efter 2000 års fravær.

Den store gnaver blev næsten udryddet i Europa. Kan bæver og menneske leve sammen i den moderne verden af i dag?

Bogen er rigt illustreret med unikke fotos af danske bævere i det danske bæverlandskab.

Pris kr. 399,-.

Bogen kan købes via Alopex Medias Webshop