Lemvig Gymnasium lægger fra land med ny valgfagslinje. Håbet er, at elever fra hele landet på sigt vil sætte kurs mod et lokalt studiemiljø og sejlerliv.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Mikkel Jézéquel og Helle Ringgaard

Flemming Ertbølle Madsen er en mand med en drøm. Flere drømme, faktisk, for han er både gymnasielærer i Lemvig og formand for Lemvig Sejlklub. Udover at sætte sejlads på skoleskemaet, i første omgang på Lemvig Gymnasium, drømmer han om flere unge medlemmer til egen og andres sejlklubber. Både for sportens og foreningslivets skyld, men først og fremmest for de unges egen skyld.

”Sejlads kan så meget. Der er brug for alle ombord på en båd. Uanset hvor lidt eller hvor meget man kan til at begynde med, har man en opgave at bidrage med. På en båd kan man heller ikke tænke for længe over tingene; når vinden skifter, skal man handle. Man skal være opmærksom på sine omgivelser og turde tage en beslutning. Det er et kammeratskab, hvor man bliver manøvredygtig og handlekraftig”, siger Flemming Ertbølle Madsen.

Roen ved at ligge for svaj og bare betragte lyset lege med bølgerne, og styrken ved at kunne læse vinden og tæmme dens kræfter, så man får fremdrift, er kvaliteter han meget gerne vil give videre til næste generation. Uanset om de unge går på gymnasiet eller ej.

”Mange tror, at det er dyrt og svært at sejle. Men et kontingent hos os koster det halve af at gå til fodbold. Og da vi sidste år tilbød fire eftermiddage med sejlads i forbindelse med idrætstimerne, kunne eleverne selv sejle kapsejlads, inden forløbet var færdigt. Sejlklubbens to J/70 både (amerikanske kølbåde, red.) er livlige og nemme at sejle, så man lærer det hurtigt”, forsikrer sejlklubformanden.

Lemvig Gymnasium er udfordret af små ungdomsårgange i en tyndt befolket egn. Derfor vil elever fra andre dele af landet være særdeles kærkomne. Så når det kan lykkes for efterskoler at få elever fra hele Danmark til at rejse efter deres specialiserede sejllinjer, er det værd at forsøge, om et gymnasium kan gøre det samme – og endda gå skridtet videre ved at bringe viden og erfaringer fra sejlsport, søfart og det maritime erhvervsliv i undervisningen. Og tilbyde et fællesskab med afsæt i interesse for sejlads og glæde ved livet på vandet.

På den baggrund gav både bestyrelse og ledelse på Lemvig Gymnasium fuld opbakning til Flemming Ertbølle Madsen, da han præsenterede sin ide for dem sidste år.

En ansøgning til Region Midtjylland udløste små 800.000 kroner over tre år til udviklingsarbejdet. Færch Fonden har kvitteret for Flemming Ertbølle Madsens ansøgning og givet 150.000 kroner til arbejdet med at inddrage eksterne samarbejdspartnere fra erhvervslivet.  

Også DGI, Dansk Sejlunion, Sejlsportsligaen og Kongelig Dansk Yachtklub følger med interesse arbejdet og erfaringerne fra Lemvig.

I år er sejlads for første gang udbudt som linje til Lemvig Gymnasiums egne 1. g’ere, som vælger biologi-studieretningen på STX. Årgangens elever fik en appetitvækker i begyndelsen af skoleåret med en teambuilding-dag i frisk vind på fjorden med frivillige skippere fra Lemvig Sejlklub. Eleverne kunne benytte sig af, at både fra Sejlsportsligaen opholder sig i Lemvig Havn et par uger om året i forbindelse med stævner og ligasejladser.

Sejlads samlede også 2. g’erne et par dage senere. De fik deres kapsejladser i J/70’ere krydret med beretninger fra professionel eventyrer og jordomsejler Kasper Jakob Haarup og med undervisning i vektorregning for halv vind og fuld fremdrift fra fysiklærer Torben Lisby.

Søfartshistorie, off shore service, handel, vedvarende energi, vandkvalitet og miljø. Sejlads og skibsfart kan omsættes til undervisning i alle fag, hvis man vil. Hvordan og hvor meget bliver i første omgang op til de lærere på biologilinjen, som skal føre drømmen ud i virkeligheden.

Pengene fra udviklingspuljen skal blandt andet bruges på at sikre, at lærerne har de nødvendige ekstra timer at gøre godt med, når undervisningen skal forankres i praksis.

Dykning bliver en del af undervisningen i Lemvig allerede til vinter. En færdighed som åbner mulighed for undersøge fjord- og havmiljøet, lave stenrev, plante ålegræs med mere.

”Vi arbejder desuden på en aftale med Det danske institut i Athen om marinearkæologi. Oldtidskundskab bliver noget helt andet, hvis man har været med til at dykke efter fortiden på bunden af Middelhavet”, fortæller Flemming Ertbølle Madsen.

Biologilærer Martin Rungø Hilligsøe ser frem til at undervise på den nye linje. Med sin opvækst i det sydfynske øhav har han både sejlererfaring og glæden ved hav og vind med sig.

”Det er en fagligt spændende mulighed. Vi har behov for at innovere for at tiltrække elever, og kan vi med sejlerlinjen skabe gode oplevelser for eleverne og flere elever til gymnasiet, så er det win-win.”

”Der kom aldrig økonomi i at starte en dieselmotor op, så vi for eksempel kunne komme ud i Thyborøn Kanal for at måle iltindhold og tage bundprøver. Det bliver meget anderledes og en sjovere undervisning, når vi har adgang til sejlbåde”, siger Martin Rungø Hilligsøe.

Elever på sejlerlinjen vil få undervisning i sejlads en eftermiddag om ugen efter skoletid. De vil også blive inviteret til sejlklubbens sejladser torsdag aften i sommersæsonen og søndag formiddag om vinteren. Klubbens to J/70’ere med plads til fire i hver kan bruges hele året. Lemvig Sejlklub har også windsurfere og SUP-boards til rådighed, hvis vind og temperament giver lyst til at prøve anden vandsport.

Indledningsvis står Flemming Ertbølle Madsen sammen med gymnasiekollega og klubkammerat Louise Warming for at undervise de unge i at sejle. Når antallet af elever forhåbentligt stiger, vil sejlklubbens formand meget gerne inddrage interesserede medlemmer fra klubben, så der til enhver tid vil være en skipper ombord og en bemandet redningsbåd i beredskab.

Teambuilding-dagen pustede til sejlerinteressen hos 1. g’erne Jakob Agnarsson Dimon og Casper Lund Madsen. De kunne godt se sig selv tage bevis som yachtskipper, få VHF-radiocertifikat og i det hele taget lære at håndtere end båd og begå sig på vandet.

”Min families båd er ikke i vandet lige nu, så hvis jeg lærte at sejle ordentligt, kunne jeg hjælpe mere til, end da jeg var yngre”, forklarer Jakob Agnarsson Dimon.

Casper Lund Madsen fisker selv på fjorden fra sin motorjolle. Han kunne lide at prøve kræfter med sejlsporten.

”Det er noget nemmere at styre en fire hestes motor, så det kunne være udfordrende på den gode måde at lære at bruge sejl”, siger han.

Fælles for dem begge er, at deres endelige valg af fagpakke er udfordret af, at deres årgang består af 80 procent piger. Ingen af de to har lyst til en hverdag som eneste dreng i en ren pige-klasse, når STX-eleverne efter efterårsferien bryder op fra deres introklasser for at finde sig til rette til resten af deres tid på gymnasiet.

Udover det sociale liv er tid en anden stor udfordring i forbindelse med elevernes valg af studieretning. Eller rettere; mange unge menneskers oplevelse af at have kronisk travlt og alt for lidt tid.

”Vi ser det i flere sammenhænge. Lige meget hvor gennemtænkt og godt et nyt tilbud vi kommer med, så er det nemmeste for dem at sige nej. De føler, de har nok i forvejen, når de skal prioritere mellem arbejde, lektier og søvn. Vi er helt afhængige af de unges velvilje og overskud”, fortæller biologilærer Martin Rungø Hilligsøe.

Uanset hvor mange - eller hvor få - elever fra Lemvig Gymnasium påmønstrer årets jomfrurejse for sejlerlinjen, fortsætter arbejdet med at integrere sejlads i undervisningen og skabe de rette rammer for tilrejsende elever næste år.

Tegningerne til 10 kollegieværelser i midtbyen ligger klar hos lokale ejendomsselskaber, som gerne vil påtage sig driften. Lemvig Gymnasium er parat til at oprette en stilling som kollegielærer. Flemming Ertbølle Madsen skal besøge efterskoler, navnlig hvor sejlsport har en stærk profil, og sprede kendskabet til Lemvigs nye tilbud. Og at gøre det attraktivt. Han er fuldt bevidst om udfordringerne ved at træffe beslutning om at lægge tre års kollegieliv i en ny by oveni et efterskoleophold, i stedet for at flytte hjem og gå på gymnasiet. Han har også blik for ungdomsårgange, som hellere kommer i flokke end på egen hånd, når de går noget nyt i møde.

Men han tror på drømmen om at forankre teoretisk viden i praktiske erfaringer og kombinere faglighed, fællesskab og sejlads. Han lægger gerne flere kræfter i at udvikle rammer, hvor unge kan oparbejde tillid til sig selv og sin evne til at håndtere verden, når vinden vender eller tovværket skal skiftes. Et sted at føle sig livsduelig, alene og sammen med andre, når man mærker naturens kræfter og kan navigere med sine egne.

”Vi begynder med egne elever uden erfaring på vandet, som skal tage mit ord for, at sejlads er sjovt. Det er jo helt nyt for dem, så det bliver spændende, om de bider på, men vi er nødt til at få begyndt. Så arbejder vi videre derfra”.

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Gymnasium