Foreningsliv og fællesskab gør lokal hf-uddannelse til noget særligt

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Johan Gadegaard

Der er ingen vej udenom fakta: Nørre Nissum har ikke meget byliv. Her er en købmand, men ellers glimrer butikker, cafeer og bybusser ved deres fravær. Det gælder uanset, om øjnene som ser, er vokset op lokalt, på en ø i Vadehavet eller i 9000 Aalborg.

Alligevel har Nørre Nissum et levende ungdomsliv med musik, sport, fester og fællesskab. Ikke kun på områdets efterskoler; unge mennesker vælger også Nørre Nissum for at tage deres hf-eksamen på det gamle seminarium.

Nogle kommer for at flytte hjemmefra med frihed under ansvar på skolens kostafdeling. Andre benytter VIA University College hf i Nørre Nissums særlige tilbud til ordblinde, som strækker hf-uddannelsen over tre år. Nogle pendler dagligt ind fra Struer, Thyborøn og Lemvig. En enkelt tager turen til skole gennem hækken fra nabomatriklen, fordi det er hans absolut korteste og nemmeste vej til en ungdomsuddannelse.

”Nørre Nissum har stemning og sammenhold, men vi er meget mere selvstyrende end på en efterskole. Væk fra byen prioriterer man også helt automatisk sin skole og sine venner. Og en aftale er en aftale. Man aflyser ikke bare, fordi man tænker, at så er der noget andet, folk kan give sig til”, fortæller Neele Frank. Hun er fra det danske mindretal i Sydslesvig og faldt øjeblikkeligt for stemningen, da hun var på besøg for at finde et sted at læse videre efter sin efterskole.

For hendes veninde, Sophia Louise Tryk, krævede det års opvarmning og en vedholdende mor-kampagne for ’en rigtig god skole’, før hun flyttede fra Aalborg for at gå på hf ude på landet. Selv om hun kan savne byens larm og liv og er uimponeret over den offentlige transport, har hun ikke fortrudt sit valg, for: ’læringen er i top og fællesskabet next level’.

”Jeg er positivt overrasket over stilheden. Her er roligt og respektfuldt. Og vi har de smukkeste gå- og cykelruter lige udenfor døren. Jeg er ude i naturen med det samme. Stisystemerne er sådan, at vi kan løbe, hvor der ikke er trafik, men kun køer, som kigger på os, når vi kigger på dem. Jeg kan gøre ting her, som jeg ikke kan i byen”, fortæller hun.

Sophia Louise Tryk håber at udvide efterårets fritidsaktiviteter med sejlads i Lemvig Sejlklub. Hun glæder sig også til at begynde at synge igen, når skolens korleder er tilbage fra barsel.

For Sofia Graven Nielsen har sang og musik altid været del af livet og familien. Hun har optrådt i de musicals, hun har været i nærheden af i sin skoletid. I Nørre Nissum var musikken dog tonet lidt ned hendes første år. På sit sidste år tager hun revanche.

”Musikakademiet har jo alle muligheder, hvis man er musikentusiast! Havde jeg vidst det noget før, havde jeg gjort det hele tiden.  Jeg har sunget for mig selv – og til gallafesten - og indspillede også sidste år, uden at gå på Musikakademiet. Skolen vil gerne se os og gerne vise, hvad vi kan. En åbenhed, som man må være taknemlig for. Lige nu prioriterer jeg at blive dygtigere til at skrive min egen musik og udfolde mig i den retning. Det er virkelig svært at sætte en sang sammen!”, siger hun.

Musikakademiet byder de studerende på skematimer to eftermiddagen om ugen og ellers fri adgang til øvelokaler, musikstudier og Sangsalens helt særlige akustik.

”Jeg spiller guitar og bas, men kan godt finde på at gå i Sangsalen og spille et par akkorder fra flyglet bare for at nyde lyden”, siger Johan Skov Nees.

Han er fra Nørre Nissum og var først begyndt på gymnasiet, men venner og muligheden for at spille meget mere musik lige på den anden side af hækken trak ham ind på hf, hvor han har fundet sig godt til rette med band og kammerater.

”Musik er mere en fed hobby end en mulig professionel fremtid for mig. Musikakademiet handler heller ikke så meget om terperi som om at være en stor flok, som er passionerede om at spille sammen”, fortæller han.

De første hf-kursister begyndte på lærerseminariet i Nørre Nissum i 1968. Rødderne fra datidens Nørre Nissum Seminarium forbinder nutidens hf’ere med oldtidens Grækenland. Fredagsbaren og studenterhuset hedder stadig Sparta. Paraplyforeningen over alle sportsgrene hedder Hellas. Det samme gør klubben med bordtennis(beer-pong)borde, bløde sofaer til bræt- og kortspil og floor (nutidigt dansegulv, red.) ved kælderbaren med to tunge koncerthøjtalere også.

Barbestyreren hedder Lukas Husted Paakjær. Han er kostelev og ikke i tvivl om, at festen i Hellas en gang om måneden er hans frivillige indsats og den klistrede gulvvask værd.

”Klubben er mit sted og et mega fedt fællesskab at være del af. Jeg kan li’ at ha’ en fest, og jeg kan endnu bedre li’ at planlægge temaer, udvikle drinks og i det hele taget få andre til at ha’ en god fest”, siger Lukas Husted Paakjær.

Han har et tæt samarbejde med Liv Hummelmose Prentow i fredagsbaren Sparta om bemanding, lagerbeholdning - og cocktailopskrifter. (En tidligere elev er uddannet bartender og kigger snart forbi Nørre Nissum igen for at holde kurser for de nye på barholdene.)

”På min efterskole var jeg i festudvalget, så her gik jeg med i Sparta. Selv om jeg havde erfaring med frivilligt arbejde som FDF-leder, så har jeg lært helt vildt meget om at styre og planlægge ved at stå med ansvaret for vagtplaner, inventar, lager og rengøring. Jo flere vi er, jo nemmere er det bare at få gjort rent lørdag formiddag! Især når dageleverne bliver og overnatter på kostskolen”, fortæller Liv Hummelmose Prentow.

På skolens årlige foreningsmesse i august, hvor samtlige 15 foreninger fortæller om deres aktiviteter og hverver nye medlemmer, fik hun 15 med sig på Sparta-holdet, cirka lige mange dag- og kostelever.

”Få ved på forhånd, hvor meget her egentlig sker. Vi har så mange faciliteter og muligheder, som folk ikke kender til, selv når de begynder”, siger Liv Hummelmose Prentow.

Ikke alle aktiviteter er lagt i faste foreningsrammer med bestyrelse, budget og generalforsamling. Liv Hummelmose Prentow bruger selv meget gerne billedkunstlokalet og dets mange materialer udenfor skoletid, og møder også gerne op til de ugentlige timer i Billedkunststudiekredsen, hvor en lærer er parat med oplæg og sparring. Keramikovnen kan klare både almindelig og raku-brænding, hvis elever søger i den retning.

”Vil vi på museumsbesøg eller til fernisering, kan meget lade sig gøre. Ledelsen og lærerne er meget villige til at hjælpe og følge op på elevønsker”, fortæller hun.

Hellas IF er en af Nordens ældste idrætsforeninger. Grundlagt i 1894 på det dengang to år gamle Nørre Nissum Seminarium. Men hf’erne går ikke ind i foreningsarbejde for at holde traditioner i hævd eller bære gammel kultur videre. De gør det for at skabe et rart sted at være og have det sjovt.

”Jeg har hørt, at det før vores tid var svært at bygge bro mellem kost- og dageleverne (og bustiderne er ingen hjælp!), men sport tre gange om ugen, fester og fredagsbar har hjulpet helt vildt på fællesskabet. Sport er bare noget som rykker folk sammen i bussen, specielt når man har været ude at tabe 10-0 i fodbold og vender det over en øl i Hellas”, fortæller Malthe Byskov. Han taler af erfaring. Han er ansvarlig for Hellas Fodbold og har i år hyret en tidligere elev ind som træner.

Malthe Byskov går på 2. hf, og bor hjemme i Nørre Nissum, men hænger tit ud på vennernes værelser og spiser med til kostskolens aftensmad i kantinen.

”Mine venner fra efterskolen kommer også tit og er med til vores fester. Nogle af dem ville ønske, at de gik her. Vi skiller os vildt ud fra andre ungdomsuddannelser ved at have et fællesskab, som lærere og ledelse bakker op. De bliver mere overladt til sig selv på deres gymnasier”, siger han.

”Her på hf kunne jeg til gengæld godt blive i tre-fire år! Ikke for skolen, men for alt det udenom.”

For Malthe Byskov betyder ’det udenom’ især sport. Volleyball, fodbold, håndbold. Sidste år var han med til det hele og tog også livredderuddannelsen, så han kunne være med til at bemande svømmehallen på skolen i de offentlige åbningstimer.

Nu arrangerer han kampe for både fodboldholdet, som han spiller på, og volleyball-holdet, som han træner. 16 mødte op til sæsonens første træning. Rigeligt til at få det sjovt, mener Malthe Byskov, og mere end en fordobling fra tidligere.

Foreløbig udgør otte fastboende høns og to kaniner hf’ernes dyrehold. Fra skoleåret ’25 får eleverne mulighed for at medbringe egen hest og opstalde den på en gård i nærheden.

Et tilbud Caroline Agerbek Nielsen meget gerne ville have benyttet sig af. På tredje år pendler hun hver weekend mellem sit liv på skolen og familiens heste hjemme i Tvis.

”Dyr kræver tid, arbejde og faste rammer, så at kunne passe sin hest selv, mens man tager sin hf, vil give flere mulighed for at komme, tror jeg. Heste er omsorgsgivere. Mange gange er de ens bedste ven. Jeg var glad for at have min hest med på efterskole. Her er lærerne og kostskolens personale nu også gode til at styrke sammenholdet og minde os om at tage fat i de nye, så de ikke bare går rundt for sig selv. Vi er lidt som en stor familie”, fortæller hun.

Artiklen er produceret i samarbejde med VIA University College/hf i Nørre Nissum