16. oktober 2024
Lemvig Station, Lemvig - 9.00-18.00

Thyborønbanens 125-års fødselsdag

For 125 år siden blev jernbanen mellem Lemvig og Thyborøn ”født”.

Efter megen møje og besvær åbnede Thyborønbanen i to etaper. Den 22. juli 1899 blev strækningen mellem Lemvig og Harboøre åbnet, mens den resterende del af strækningen til Thyborøn blev taget i brug den 1. november 1899.

Det var dengang, køreplaner blev skrevet i hånden, og der var ekstra afgange på søn- og helligdage, Kongens fødselsdag og Grundlovsdag.

Sådan en fødselsdag vil vi rigtig gerne fejre onsdag den 16. oktober 2024 sammen med vores kunder og alle dem, der endnu har en togtur til gode, men måske vil benytte dagen til at tage på eventyr.

Uddeling af slik til børnene i togene kl. 9-18
Kaffe og boller i ventesalen på Lemvig Station kl. 10.30-11.30 og kl. 13.30-15.30

 
Alle er velkomne!

Sted
Lemvig Station
Banegårdsvej 2
7620 Lemvig