Det skal fejres med manér, at en af byens store institutioner runder et flot hjørne. Thyborøn Fiskeauktion har i 100 år stået som en søjle i lokalsamfundet med stor betydning for dagligdagen, arbejdspladserne og økonomien. 

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Johan Gadegaard

Thyborøn må i sandhed siges at være fiskeriets by. Man kan nærmest høre det på mågernes klicheagtige skrig, der gjalder over byen. Man kan lugte det på saltvandssprøjtene i luften, og man kan se det på udsigten til de store kuttere, der rager op i landskabet på den flade tange.

De tidligste indbyggere på dette smalle landstykke mellem hav og fjord har ernæret sig ved fiskeri. Simpelthen fordi det var den mulighed, der var. Først som fjordfiskere og siden som fiskere med direkte adgang til det store hav, efter den gigantiske stormflod i 1825 brød hul i Agger Tange.

Der er altid blevet handlet fisk her i byen. Siden 1914 er det sket fra Thyborøn Havn, og siden 1924 har handlen været mere systematiseret med anlæggelsen af Thyborøn Fiskeauktion.

I år fylder auktionen 100 år. Og det skal markeres med fest for hele kommunen.

Det er overskriften på festugen i august, og den er velvalgt, mener bestyrelsesformand for Danske Fiskeauktioner, Bent Bro, der er med i planlægningen af jubilæet. Han har selv et meget nært forhold til netop Thyborøn Fiskeauktion.

"Jeg er opvokset i Thyborøn, og min far var fisker", fortæller han og fortsætter:

"Ofte var jeg med til at losse fisk af tidligt om morgenen inden skole, og mine kammerater og jeg cyklede tit forbi auktionen. Her skete altid noget! Der var et spændende liv på havnen".

Bent Bro er sikker på, han ikke er alene om at have den slags minder. Fiskeauktionen har spillet en stor rolle i livet på tangen. Måske har man arbejdet der, eller i hvert fald er der nogen blandt familie eller venner, der har.

"Det er også meget sigende, at folk omtaler det som vores aktion, selvom den er privatejet", siger bestyrelsesformanden og refererer i flæng nogle sætninger, som han ofte hører:

"Det er en stor dag på vores auktion i dag. Har du hørt priserne fra vores auktion nu?"

Auktionen er samtalestof i den dagligdags small talk. Og det er ikke så underligt.

"Selvom der selvfølgelig ikke er helt så mange arbejdspladser som før i tiden, så er det stadig en stor virksomhed i området. Og den afføder en masse afledte jobs. Smeden, tømreren, trawlbinderen har arbejde gennem auktionen. Og de forretningsdrivende kan tydeligt mærke, om det er gode tider i fiskeriet med gode priser eller ej. På den måde er fisk vitterligt kilden til alting her", forklarer Bent Bro.

Han glæder sig til at fejre auktionen med resten af lokalbefolkningen.

"Netop fordi auktionen har så stor betydning lokalt, vil vi gerne gøre det til en folkefest", siger han.

100 år er en høj alder, men det er langt fra et museumsklenodie, der hyldes ved jubilæet. Thyborøn Fiskeauktion er i dag en topmoderne auktion med automatiserede sorteringsanlæg, international internetauktion og en udbygget logistikkæde, der leverer frisk fisk på klokkeslet til en stor del af Europa. Meget har ændret sig, og bare inden for de seneste 50 er fiskeauktionen blevet revolutioneret flere gange.

Én ting er dog ved det gamle: Det er stadig Sten Steen, der er auktionsmester. Et job han har bestredet i 55 år nu. Faktisk er det en gammel drengedrøm, der gik i opfyldelse.

"Min bedstefar var auktionsmester her, og min far var auktionsmester. Jeg har aldrig kunnet tænke mig noget andet arbejde", fortæller Sten Steen, der startede i lære på fiskeauktionens kontor tre dage efter, han var færdig med skolen. I dag er han 72. Med tiden landede auktionsmesterjobbet på hans bord, og som sådan blev Sten Steen nu ansvarlig for at kvalitetsvurdere og sælge fiskene. En del af jobbet er faktisk det samme, som det altid har været. De diplomatiske evner skal være i orden på denne udsatte mellemledsposition. Fiskerne på den ene side vil have høje priser for fisken. Kunden på den anden side vil gerne gøre en god handel. Man kan godt høre lidt brok fra begge kanter.

Derudover er Sten Steen stadig i auktionshallen hver morgen, hvor han vurderer kvaliteten af fiskene. Forholdene i hallen er dog ændret. Der er bedre arbejdsforhold, fordi meget af det hårde arbejde i dag udføres af maskiner. De tunge trækasser fra fortiden er også skiftet ud med lette kasser i plastik.

En af de største revolutioner har været den digitale. Før gik auktionsmesteren med blyant og papir i hallen og noterede. (Det kunne være koldt for nallerne om vinteren, fortæller Sten Steen.) I dag foregår alt skrivearbejde på computeren. Også selve auktionen foregår på kontoret via skærmen. Der falder ingen hammerslag ude blandt fiskekasserne. I dag trykker kunder fra hele Europa blot på tastaturet for at byde ind. Det havde selvfølgelig en vis charme med den levende auktion i fiskehallerne før, men man vender sig hurtigt til de nye forhold, forklarer Sten Steen. I fiskeribranchen må man være omstillingsparat.

Det er netop omstillingen til internetbaseret auktion, der har været nøglen til, at Thyborøn Fiskeauktion har klaret skærene ind i den moderne virkelighed, og i dag stadig blomstrer i en svær og omskiftelig branche.

Allerede i 2001 foretog man skiftet og gik 100 procent digitalt på world wide web. Men det gik ikke så glat, som man håbede. Derfor spurgte man iværksætter Michael Lodahl, der i forvejen ejede en samlecentral, der sorterede fisk til auktionen, om han ikke havde lyst også at overtage selve auktionen og forsøge at vende udviklingen? Det var noget af en udfordring. Ikke alle havde "bidt på". Måske kunne det slet ikke lade sig gøre!

Men det var netop dét stikord, der skulle til for at vække Michael Lodahls interesse. Ting, der ikke umiddelbart ser ud til at kunne lykkes. Han sprang på og overtog auktionen i 2006. Første opgave var klar:

"Jeg tog på tur rundt i Europa for at finde ud af, hvorfor folk ikke trykkede på den der knap og købte på auktionen", forklarer Michael Lodahl.

Efterhånden stod det ham klart, hvor skoen trykkede. Købte man fisken i Thyborøn, skulle den igennem mange led, inden den nåede kunderne. Man kunne risikere, at der kom ekstra omkostninger på ved hvert led, og man vidste derfor aldrig, hvad prisen reelt blev i sidste ende. Michael Lodahl oprettede derfor en ordning, hvor man betaler fast pris uanset. Med mulighed for mængderabat naturligvis. Det kan give tab til auktionen ind imellem, men i det store og hele er det win win. Nu trykker kunderne på budknappen, de kender prisen fra starten, og i dag sendes over 13.000 tons fisk årligt af sted fra Thyborøn.

I dag er det både danske og udenlandske kuttere, der lægger til og losser fisk i Thyborøn Havn. De kommer om natten og i de tidlige morgentimer. Fiskene sorteres og vejes i auktionshallen, inden de føres i dagens katalog. Kataloget bliver som regel frigivet kl. 6.00, og præcis kl. 7.00 åbner auktionen for købere i ind- og udland. Som regel tager det halvanden til to timer at få afsat dagens fangst, og herefter går en velsmurt logistikmaskine i gang. Fiskene pakkes og ises og sendes med lastbiler. Ved 15-tiden er fiskene alle videre. Sendingerne til udlandet passerer grænsen til Tyskland inden klokken 19.00, og alle europæiske kunder kan forvente en frisk fiskeleverance til næste morgen.

Det er med tilfredshed, Michael Lodahl i dag kan se tilbage på auktionen, som den har udviklet sig.

"Jeg sagde ja til opgaven, fordi jeg syntes, det kunne være sjovt. Og det har været sjovt! Og spændende," siger Michael Lodahl, der i dag er fyldt 62.

Før han overtog auktionen, var det tradition, at den gik i arv fra far til søn. Nu ser traditionen ud til at blive genindført. Michael Lodahls søn Peter har i dag plads på auktionskontoret.

100 års jubilæet er ikke kun en anledning til at skue tilbage og blive nostalgisk. Det er også en grund til at sætte fokus på nutiden: Det går godt for den moderne fiskeauktion.

Men hvad med fremtiden?

Der er udfordringer ja. Michael Lodahl og Sten Steen mærker det begge: Et større og større arbejdspres fra et voksende og kompliceret bureaukrati fylder i hverdagen.

Nye regler, nye krav giver evigt uforudsigelige vilkår. Men optimismen er der.

Alt i alt er det da også en fortrøstningsfuld bestyrelsesformand Bent Bro, der gør status og ser fremad.

"Jeg er helt klart optimistisk om fremtiden. Jeg synes, auktionen er rustet rigtig godt til den. Omstillingen til internetauktion er fremtiden, og vi er med".

I forbindelse med jubilæet har auktionen holdt en historisk aften, men resten af festlighederne løber af stablen i uge 35. Her er der flere ting på programmet, for eksempel temauge om fisk på kommunens skoler. Det hele sluttes af med en stor jubilæumsreception. I forbindelse med jubilæet produceres en række små film, der fortæller om auktionen og menneskene bag. Filmene erstatter den ellers klassiske "jubilæumsbog", der ofte blot kommer til at stå og samle støv på reolen. Man må følge med tiden. Det må være nøglen til de næste 100 års auktionshistorie. 

Artiklen er produceret i samarbejde med Danske Fiskeauktioner