De Røde Huse i Thyborøn er startsted for de næste fire års planer for mere sammenhæng med havnen og udvikling af byen og turismen. 

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Johan Gadegaard og Ulla Pedersen

2024 bliver første år med sommerliv i alle De Røde Huse i Thyborøn. Nyrestaurerede og indrettet til at tage imod gæster. Uanset om gæsterne som vil spise, drikke, shoppe hornvarer og smykker, blive klogere på krig til søs eller områdets natur. Uanset om man har boet i Thyborøn i generationer, gæster et sommerhus eller kommer trillende med autocamper.

De Røde Huse er for alle, og deres nye liv er allerede taget varmt imod af både faste thyborønboere og byens gæster. I pinsen og storebededagsferien var her fuldt af liv. Surfbaren åbnede pinselørdag efter folkekrav; de var savnede som samlingssted, fortæller fondsdirektør Karen Marie Pedersen.

Fra sin stol i Fonden Thyborøns røde hus (Nummer 2, på hjørnet hvor strand, by, havn og turistattraktioner er tættest på at mødes) sidder hun i første parket til at følge udviklingen. Hun er også med til at skabe rammerne for den.

Engang var De Røde Huse barakker. Fra 1920’erne tjente de som smede-, tømrer-, og andre værksteder for Vandbygningsvæsnet, som anlagde havnen og byggede høfder. Da aktiviteterne ebbede ud, fik de arbejdsløse barakker lov at passe sig selv.

”Vi kunne bare se på, hvordan de gik i forfald. Til sidst var et spørgsmål om tid, inden den næste storm lagde dem ned”, fortæller Karen Marie Pedersen.

Dengang sad hun som direktør for Kystcentret, oplevelsescenter og erhvervsdrivende fond i Thyborøn. Hun har været involveret i mange af de projekter, som i årenes løb har kredset om de gamle, røde huse og deres oplagte potentiale til at formidle historie og rumme nye aktiviteter i Thyborøn. Men husene skulle sættes i stand først, og den slags penge er svære at hente hjem fra fonde og projektpuljer.

”Vi sad til mange, mange møder! Først da vi valgte at sælge Kystcentret til Historisk Maritimt Center, fik vi i Fonden Thyborøn (erhvervsdrivende fond, som ejer og forvalter bygninger og arealer med henblik på udvikling og oplevelser i Thyborøn, red.) egne penge at renovere for. Så det gjorde vi”, forklarer Karen Marie Pedersen.

Omhyggelig research – og endnu flere møder – er lagt i den korrekte restaurering af de kulturhistoriske bygninger. Deres historie skal naturligvis fortælles. Planen er, at det kan kombineres med et nyt velfærdshus, hvor der blandt andet bliver plads til den nødvendige affaldssortering. Der er gang i tegnebrættet. 

”De Røde Huse er ret små. Spisestederne og de øvrige lejere har ikke mulighed for at bygge til, så de mangler lagerplads. Desuden har vi lukket området for kørende trafik, så Velfærdshuset kommer til at ligge ud til Havnegade. Vi planlægger at pakke det ind i formidling om De Røde Huses oprindelige funktioner og deres særlige plads i Thyborøns historie”, fortæller Karen Marie Pedersen.

I andet regi arbejder man også sammen med Lemvig Kommune på at finde en løsning til en nybygning på grunden, hvor den lokale samling af skibsmotorer ’Motorrummet’, kan få til huse uden at genere med hverken visuelt eller med lyd og lugt, når de dieseldrevne maskinerier sætter i gang.

De Røde Huse ligger i den nordlige ende af Thyborøns besøgs- og oplevelseszone. Genbo til Jyllandsakvariet, nabo til Sea War Museum og Maxi Tours’ mødested. Tæt på stranden og havnen. Tæt på, men ikke tæt forbundet. Ikke endnu.

Det skal et stort anlagt projekt over de næste fire år lave om på. Lemvig Kommune og Fonden Thyborøn samarbejder om Den Maritime Kraft. Erhvervsfremmestyrelsen bidrager til projektet med i alt 24 millioner. Karen Marie Pedersen glæder sig.

Sommeren 2024 bliver den sidste med løst sand og løse forbindelser mellem De Røde Huse. Knuste muslingeskaller og en smal sti med fast belægning skal gøre det nemmere for alle at komme rundt, lede vejen og samtidig lægge en dæmper på støv og sand. Beplantning og terrasser skal skabe læ og nye naturlige opholdsrum. Når sæsonen går på hæld, går anlægsarbejdet i gang.

”Vi skal have folk rundt og opleve alt det, som Thyborøn har at byde på. Om at se vores butikker i Bredgade og rundt til de gode spisesteder. Måske endda falde i snak med en thyborønbo! Vi lokale færdes her også, og vores fælles mål er at gøre folk glade med dem vi er! Nu skal vi have projektets første fase her i udbud, og så forventer vi at gå i gang, når vi ikke risikerer at genere omsætningen i De Røde Huse”.

Udover fastere grund omkring De Røde Huse skal Den Maritime Kraft forbinde Thyborøns aktiviteter, butikker og spisesteder bedre, så folk let kommer rundt og oplever mest muligt af byen, fra Sneglehus og Wærket i syd til strand, havnemiljø og handelsgade i nord. Parkeringspladser, stier, skilte og små byrum med plads til at lege eller spise sin is er på vej. Og fodgængere får forrang for bilister på en del af Havnegade.

På den centralt beliggende Bocogrund med potentiel udsigt til både hav, kanal og havn har det tyske konsulenthus Robert C. Spies foreløbig fået råderum. Indtil begyndelsen af næste år har udviklingsselskabet grønt lys til at undersøge sine muligheder for at skabe de rette komfortable rammer  – og til at skaffe investorer. Findes de, er en byggetilladelse ikke langt væk. Lemvig Kommune ser gerne flere og nye typer gæstesenge i Thyborøn. Helst af en slags som supplerer dem, som allerede er.

”Det er vigtigt for os at holde fast i og udvikle områdets høje kvalitet. Både i oplevelser og overnatningsmuligheder. Vi vil vækst, men det skal være i synergi med eksisterende tilbud og være til gavn for borgerne, der skal bruge byen hver dag hele året rundt”, siger udviklingschef Lars Klemensen, Lemvig Kommune.

Turisme og handel er sammen med den maritime servicesektor, fødevarer og landbrug samt klima og energi fokusområder i kommunens erhvervsstrategi. Udviklingen har ligget i Lars Klemensens hænder de seneste syv år. I den tid har Lemvig Kommune øget sit fokus på Vestkysten, hvor langt de fleste tyske gæster (80 procent af områdets turister) søger hen. Man indgår også i et tværkommunalt samarbejde om udvikling og markedsføring af Vestkysten.

Undersøgelser viser, at tyskere ikke primært navigerer efter byer, når de vælger deres feriedestination i Danmark. De søger først og fremmest havet og kører efter kendte ’pletter’ på kysten. Nu er Thyborøn tændt som fyrtårn at navigere efter. Til fordel for alle, mener Lars Klemensen.

”En analyse fra 2022 viser, at 20 procent af detailhandlens omsætning kommer fra turister. Et højt tal, som jeg personligt tror, vil vokse i fremtiden. Turismen betyder også stedbundne arbejdspladser og giver bedre faciliteter for de fastboende: Svømmehallen i Thyborøn, supermarkederne i Harboøre, flere restauranter og cafeer, større butiksudbud og flere kulturtilbud til alle at deltage i”.

”Udviklingsprincippet i Lemvig Kommune er at ved at sætte Vestkysten og Thyborøn forrest, så fylder vi feriehusene op og skaber handel i byen Lemvig, da gæsterne i løbet af deres ophold vil søge aktiviteter i hele området. Dermed er udviklingen i Thyborøn til fordel for hele kommunen”, siger han.

Udviklingschef Lars Klemensen ser en fortsat opgave i at sikre en kommunal infrastruktur, hvor gæster og fastboende allevegne ubesværet kan færdes sammen og dele parkeringspladser, cykelstier og offentlige toiletter.

Turismen i Thyborøn forventes ifølge helhedsplanen for Den Maritime Kraft at vokse videre fra de nuværende 150.000-160.000 årlige besøgende med cirka 20.000 nye gæster om året.

Karen Marie Pedersen er ikke bekymret for, at turistindustrien bliver for meget af det gode i Thyborøn.

”Skulle det være blevet en industri, havde vi haft den. Men ingen gider bo på en fabrik. Så det kommer ikke til at ske, så længe vi, der arbejder med det, selv bor i byen. Mange af os lever her med børn og børnebørn, vi tager vores venner og familie med rundt, når de kommer på besøg og er superstolte over, hvad vi har - og vi passer på det. Ingen behøver hæfte andre bynavne på Thyborøn, vi er hverken ’mini’ eller ’ny’ noget andet; vi er rigtig gode nok som Thyborøn! Pænere behøver vi ikke pakke noget ind.”

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune

”Thyborøn 2.0: Den maritime kraft” består af tre etaper. I løbet af de næste fire år skal byens aktiviteter, oplevelser, museer med videre bindes sammen med forbedret infrastruktur, p-pladser, forbindelsesstier og opholdsrum.

Fonden Thyborøn og Lemvig Kommune er samarbejdspartnere på projektet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 24 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler og EU’s Regionalfond til projektet. Realdania bidrager med 5 mio. kr. og Fonden Thyborøn og Lemvig Kommune med hver 2,5 mio. kr. til realiseringen af etape 1.