29. november 2024
Bovbjerg Fyr, Ferring kl. 19.30
Bovbjerg Fyr, Ferring kl. 19.30
Evigheden – illusion eller virkelighed? Evigheden i tiden og efter tiden
Foredrag ved Knud Nybo Rasmussen
Knud Nybo Rasmussen holder foredrag på Bovbjerg Fyr over emnet ”Evigheden – illusion eller virkelighed? Evigheden i tiden og efter tiden”
Knud Nybo Rasmussens foredragsprospekt
Er tanken om evigheden en illusion? En illusion, der bla. er blevet brugt til at holde de undertrykte klasser nede, så de i stedet for at gøre noget ved deres jordiske forhold her og nu fik den falske trøst, at noget bedre ventede dem efter dette liv? (Karl Marx)
Eller måske mere moderne: Tager tanken om evigheden al mening og alvor ud af vores jordiske tilværelse nu, når evigheden forstås som en ”mekanisk” videreførelse af det liv, vi kender, ud i al evighed? En absurd tanke, som gør døden til en god og definitiv begrænsning af vores liv. (Bl.a. Svend Brinkmann og mange flere)
Heroverfor står kristendommens tale om evigheden, som hverken er en illusion eller en absurd livsforlængelse, men et godt og befriende budskab til en menneskehed, som er underlagt forgængelighed.
Kristendom er det provokerende ord om, at evigheden er gået ind i tiden i skikkelse af et menneske, der delte livets kår og byrder med os for at skabe en vej til liv og håb og forløsning fra forgængeligheden. Men dette er ikke kun fremtid. Den nærværende evighed gør dagen ny, så den kan fryde os trods synd og død.
Jakob Knudsens og Grundtvigs tanker om evigheden udfoldes i foredraget.
Men evigheden møder os ikke kun i tiden. Den rummer også et håb, som står ved magt efter tiden.
Men hvordan kan vi tale om et sådant håb her i ”støvets dale”? Det spørgsmål går foredraget nærmere ind på, bla. ved hjælp af Grundtvig, Jakob Knudsen og teologen Gustav Brøndsteds tale om, at evighedshåbet for os nødvendigvis må have ”livets form”, altså iklædes forestillinger fra vores jordiske liv med hinanden og den skabte verden.
Det er en ofte fremført indvending mod megen forkyndelse i dag, at den forsømmer det, man kalder ”eskatologien” (de sidste ting), altså at tale om det fremtidshåb, som kristendommen forkynder -om evigheden efter tiden, som jeg kalder det.
Jakob Knudsens salme ”Se, nu stiger solen” og Grundtvigs ”At sige verden ret farvel” foruden Kim Larsens sang ”Pianomand” indgår som en integreret del af foredraget.

Pris
De 4 havsogne er vært med gratis kaffe og kage. Kræver ingen tilmelding og alle er velkommen
Sted
Bovbjerg Fyr
Fyrvej 27, Ferring
7620 Lemvig