1. november 2024
18b, Harboøre kl. 20.00

18b sofasessions med Lea Eydbjørg og Beinir

Sofasessions i 18b er vores bud på at både anbefale dejligt nyt musik for Danmarks dejligste publikum aka vores eget. Publikum sidder dejligt i sofaer (derfor begrænsede pladser), og alt det dejlige bliver filmet og lagt på det store youtube-internet, så man kan få en snas af 18b derhjemme. 

Vi vil anbefale på det kraftigste, at du flyver ind og finder de 6 forskellige kunstnere, hvor end du hører musik - det vil du ikke fortryde det. Så fang din billet via linket. Der er 2 kunstnere pr aften, så du får 2 koncerter pr billet
 
Lea Eydbjørg
Den dansk-færøske sangskriver Lea Eyðbjørg har allerede gjort sig bemærket med sin stærke debut-EP og optrædener på SPOT Festival, UHØRT Festival og mange flere. Hendes musik er en rejse gennem personlige refleksioner og menneskelige oplevelser, og hun skriver med et levende, poetisk sprog om det almindelige menneske, der alligevel er så meget mere. Lea Eyðbjørg ser følelser som et smukt og vigtigt livsvilkår, der gør os alle lige store og rige indeni, og inviterer derfor os alle til at mærke det hele lidt ekstra.

Beinir
Beinir begyndte tidligt at spille guitar og synge for alle, der ville lytte. Med en drøm om en karriere i musikken forlod han sit trygge og velkendte hjem på Færøerne, for at forfølge sin passion i Danmark. Tidligere i år udgav han sin første single, "Greener", fra sit debutalbum. Sangen, skrevet i samarbejde med Søren Christensen (The Blue Van, Fallulah, Ameli Dot) og Anders Bønløkke (Zar Paulo, Alphabeat), nåede #10 på dansk radio og handler om at omfavne forandring og nye udfordringer.

Nu kan Beinir offentliggøre sin efterårsturné i 2024, hvor han, udover at optræde med sit band, også vil gennemføre en række eksklusive solokoncerter rundt om i Danmark i november. Disse solooptrædener giver fans en enestående mulighed for at opleve Beinir i en mere intim og nærværende setting
Pris
Billetten koster kr. 235,- og er til unummerede pladser. 
Billetsalget starter fredag d. 1. september kl 10.00 via Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
 
Sted
18b
Nørregade 18b
7673 Harboøre