JyllandsAkvariet
Tag på safari med JyllandsAkvariet
Fodring
Ravsafari
Kom med på ravsafari og lær hvor, hvordan og hvornår, du kan finde rav. Hele året rundt arrangerer vi Ravsafari til stranden med en guide, hvor man uddannes som ravjæger.
Ravgaranti
Vi giver Ravgaranti – finder du ingenting ved stranden, får du selv lov til at finde nogle stykker i de rigtige omgivelser
Sælsafari med båd med glasruder i båden
På turen ser vi ofte to arter af sæler, og der er gode chancer for, at man møder Danmarks største rovdyr – den store gråsæl. Hannen kan veje helt op til 300 kg. – det er ham, der hersker herude, og han frygter intet. Heller ikke de besøgende i båden.
Sæler er nysgerrige og svømmer ofte ud til båden, for at se hvem det er, der kigger på dem. Guiden fortæller om sælerne og det rige dyreliv i Limfjorden, og på vejen hjem kan han også finde på at fortælle lidt om det barske fiskerliv ved Vesterhavet.
Natursafari med traktorbus i Limfjorden
Du kan være med til at fange krabber, rejer og små fisk til Jyllandsakvariet. Af og til er det muligt at få øje på sælerne, som ligger og hviler sig på sandbankerne i Limfjorden.
Vi medbringer kikkerter til dem, som har lyst til at forsøge at spotte en sæl.
Ravworkshop
Lav dit eget flotte smykke med Vesterhavets 30-50 millioner år gamle smykkesten. I det kreative værksted kan du få hjælp af en af vore dygtige "havfruer" til at binde og sammensætte en halskæde, armbånd eller måske et par smarte øreringe. Vælg et stykke rav, polér det til du synes, at det har det ønskede udseende, og lav det så til det smykke, du ønsker dig.
Vi har mange forskellige materialer til rådighed, du skal blot vælge og købe dem, du vil bruge til dit smykke.
Seafoodsafari – en gastronomisk, unik oplevelse
Limfjorden og Vesterhavet – som vi ligger lige midt imellem – er fuld af de mest fantastiske, lækre og smagfulde råvarer. Guiden har valgt nogle af sæsonens bedste på forhånd, fx taskekrabber, muslinger og sprælfrisk fisk fra Thyborøn Fiskeauktion, men sammen skal vi også selv ud og ’jage’ nogle. Iført waders går vi på jagt i Limfjorden efter – alt afhængig af årstiden – østers, krabber, muslinger, salturt eller havtorn, som vi skal ud at finde.
Efter jagten tænder vi op i grillen og gasblussene. Nu skal vi smage på, eksperimentere med og nyde de udsøgte råvarer. Guiden har en masse forslag til smagsnuancer, men du skal også være med til at gøre smagsoplevelsen unik. Under guidens kyndige vejledning skal du selv tilberede råvarerne.
Vi nyder menuen med et tilhørende glas kold hvid- og mousserende vin.
De skaldyr og urter, du selv har ’fanget’ og ikke spist, må du naturligvis beholde efter turen.
Denne gastronimiske oplevelse indeholder:
- 3 timers seafoodsafari med naturguide
- En skaldyrsjagt i Limfjorden inkl. lån af waders og alt andet nødvendigt udstyr
- Tilberedning af dagens fangst på grill, suppleret med årstidens urter og friske fisk og skaldyr fra fiskeauktionen
- Hvid- og mousserende vin
- Spand til fragt af egen fangst (+ evt. østerskniv)