Dybe Kirke
Kirken har tradition for sommerkoncerter, som samler både lokale og turister i de lyse aftner, og har et nært samarbejde med de lokale KFUM-spejdere ved frilufts- og høstgudstjenester.
Kirken er fra slutningen af 1100-tallet og rummer flere kalkmalerier. Et sengotisk krucifiks hænger over alteret, der er af granitkvadre. Ligsten og epitafier over tidligere præster ses i gulv og på vægge. Senest har den lokale glaskunstner Agnethe Maagaard udsmykket kirkens nordvinduer med to værker.